Vejgaard Boldspilklub er oprykkere i 3. division i denne sæson, og nu har klubben fået tilladelse til at skrive kontrakter.
Vejgaard oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke har planer om hverken deltids- eller fuldtidssetup, men det giver klubben mulighed for eksempelvis at leje spillere i andre klubber.
- Med godkendelsen følger muligheden for at lave hel- og deltidskontrakter med spillere, men som nævnt er dette ikke tanken, og heller ikke en økonomisk mulighed, skriver Vejgaard på sin hjemmeside.
- Men godkendelsen giver også mulighed for at leje spillere fra andre kontraktklubber - vel at mærke hvor moderklubberne betaler lønnen mv. for spillerne.
- Altså de tilfælde, hvor kontraktklubber som AaB, Hobro m.fl. har spillere, som måske ikke får så megen spilletid og derfor skal på græs andre steder for at få kamptræning på divisionsniveau.
- Eventuelt i VB, hvilket nu er en mulighed takket være godkendelsen som kontraktklub. Uden at dette påfører os ekstra omkostninger som klub.
Vejgaard var én af kun tre divisionsklubber, som ikke har tilladelse til at skrive kontrakter.
Nu er det kun Ishøj IF og Vanløse IF, der ikke har kontrakttilladelse.



CampoBet 3. division
Vejgaard Boldspilklub





























