



Lasse Flø blev i seneste runde flået ud i pausen, da Vejle Boldklub tabte 1-3 til Viborg.
Efter kampen erkendte Vejle-træner Johnny Mølby, at den unge back var udfordret.
Trods mavepusteren i form af pauseudskiftningen viste Johnny Mølby igen tillid til teenageren, der startede inde i fredagens kamp mod FC Nordsjælland.
Og her tog han revanche, hvilket blandt andet resulterede i, at Bold gav ham den højeste karakter blandt Vejle-spillerne efter kampen.
Den 19-årige fik også store roser med på vejen af netop Johnny Mølby efter 1-3-nederlaget.
- Han spillede en rigtig flot kamp. Han havde taget ved lære. Igen spillede han over for nogle rigtige dygtige individualister ligesom i Viborg-kampen.
- Men han angreb dem i et langt højere tempo i dag (fredag, red.) og satte sig på dem rent fysisk.
- Det var det, vi havde talt om, og den lære, han skal tage med. Han kom ikke ud i problemer i den her kamp, så det var dejligt at se.
19-årige Lasse Flø står noteret for fire Superliga-kampe i Vejle-trøjen. Næste søndag kan han få sin femte kamp, når AGF kommer på besøg i Nørreskoven.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Vejle Boldklub
3F Superliga



























