Hans Høllsberg har endnu ikke fået førsteholdsdebut i Nørreskoven, men han bliver nu belønnet med en længere aftale.
Vejle har forlænget kontrakten med yderligere to sæsoner til 2024, og talentchef Steen Thychosen ser en lys fremtid for Hans Høllsberg.
- Hans er en hurtig og arbejdsom spiller, der allerede i opstarten her har vist eksempler på sit potentiale. Når man skal arbejde frem mod at forløse talentet, er viljen til at træne hårdt for at blive bedre nøglen.
- Høllsberg har det sigte, og jeg tror, at han gennem træning med 3F Superliga-truppen vil byde sig til truppen og holdet omkring kampene i 3F Superligaen snart. Vi belønner hårdt arbejde og udvikling i Vejle Boldklub, og derfor er det fortjent blevet til en bedre og længere aftale for Hans Høllsberg, siger Steen Thychosen.
Den 19-årige hovedperson er også meget tilfreds.
- Jeg er så glad for min aftale med Vejle Boldklub. Det har været en fed oplevelse at få lov til at træne med og spille for førsteholdet, og jeg har fået endnu mere appetit på at blive en del af den bedste trup. Jeg ved godt, det kræver hårdt arbejde, og det er jeg indstillet på at yde.
- Det er lidt sjovt at sidde og kigge rundt i omklædningsrummet og se de spillere, man så op til for få år siden. Min målsætning er at spille mig ind på holdet og så bruge det næste år på at gøre min skole færdig. Jeg er stolt over at tage den røde trøje over hovedet, og den stolthed tager jeg med på banen, siger Hans Høllsberg.
Han har fået trøje nummer 33 og indgår nu i Vejles førsteholdstrup.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga





















