Dominic Vinicius har været et monster for Vejle Boldklub, siden han kom til i sommeren 2016 - og nu tyder det på, at 1. divisionsklubben ikke længere kan holde på angriberen.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad var Vinicius ikke til stede, da truppen fredag mødte ind efter juleferien, og administrerende direktør Henrik Tønder erkender, at der kan være noget undervejs.
- Der er aktivitet omkring ham, og inden vi ved, hvad der skal ske, bliver han hjemme i Brasilien, siger Henrik Tønder til Vejle Amts Folkeblad.
Dominic Vinicius scorede i sidste sæson 15 mål i 28 1. divisionskampe, mens han indtil videre i denne sæson har scoret ni mål i 16 kampe.
Han har kontrakt indtil sommeren 2019, og andre klubber må derfor punge ud for at få fat i den fysisk stærke angriber.


Vejle Boldklub
Betinia Liga





























