


21 point og 21:2 i målscore efter syv kampe.
Vejle har fået en decideret drømmestart i NordicBet Ligaen efter nedrykningen fra 3F Superligaen, og tirsdag fortsatte VB de gode takter i pokalen.
Her var modstanderen BK Marienlyst, og det blev til en komfortabel Vejle-sejr på 3-0.
Dimitris Emmanouilidis sendte Vejle i front lige før pausen, efter han modtog en dyb bold, inden Andres Ponce og Christian Gammelgaard nettede i anden halvleg og cementerede sejren.
Endnu flere mål var der i pokalkampen mellem Brønshøj og Ishøj, og her var det sidstnævnte, der havde mest at juble over.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mohamed Azaquoun scorede både til 1-0 og 2-0, som Ishøj var foran ved pausen.
Kort inde i anden halvleg blev det værre for Brønshøj, da Otto Dupont scorede selvmål, og så var det 3-0 til Ishøj.
Jeppe Orbe udnyttede en fejl til at score til 1-3 for Brønshøj 12 minutter før tid, men Ishøj afgjorde det definitivt med to sene mål af Hassan Bashir og Daniel Stückler, så det sluttede 5-1 til gæsterne.

Marienlyst
Brønshøj Boldklub
Vejle Boldklub
Betano Pokalen
Ishøj IF

























