3F Superliga -Vejle forlænger med Pavol Bajza
Foto: Vejle Boldklub
2018-08-02 14:00:01
Foto: Vejle Boldklub

Vejle forlænger med Pavol Bajza

Vejle Boldklub har forlænget kontrakten med den slovakiske målmand Pavol Bajza frem til sommeren 2021, oplyser klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den slovakiske målmand Pavol Bajza forlænger sin aftale med Vejle Boldklub.

Parterne er nemlig blevet enige om en toårig forlængelse af kontrakten, som nu udløber i sommeren 2021, skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Allerede i sidste sæson, var Pavol Bajza den bedste målmand i NordicBet Liga. Han er 26 år, men optræder meget rutineret og udstråler en ro, som smitter af på de bagerste rækker på holdet, siger teknisk chef Jacob Krüger.

- Tre kampe inde i Superligaen har han vist, hvilken betydning han har for holdet, og det er en nøglespiller, der netop har skrevet under for to år mere i den røde trøje.

Slovakiske Bajza kom til Vejle Boldklub for to år siden.

- Jeg er meget glad for at fortsætte karriere i endnu to år i Vejle. Jeg befinder mig godt i byen og i klubben, hvor medspillere, trænere og den øvrige del af klubben og fansene betyder meget. Jeg udvikler mig i hver eneste træning og i hver eneste kamp, og det er vigtigt, siger Bajza.

- Den danske Superliga er et perfekt step for mig lige nu, og hver eneste kamp er en udfordring. Vi er kommet i gang med fem point i tre kampe, og det glæder os, men vi arbejder hårdt for at fortsætte den gode stime af resultater, siger målmanden.

Klubben har forlænget kontrakten med flere profiler denne sommer. Også Viljormur Davidsen, Allan Sousa og Arbnor Mucolli har skrevet under på nye kontrakter med Superliga-oprykkeren.

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce