Flere nye navne var at finde i Brian Riemers landsholdstrup, der blev udtaget tirsdag.
Blandt dem var Lazios Oliver Provstgaard og Westerlos Andreas Jungdal.
Fælles for dem er, at de har spillet i Vejle Boldklub tidligere. Derfor kender Thomas Gundelund dem også godt, og han har rosende ord med på vejen til dem begge.
- Vi er stolte som klub.
- Jeg spillede med Jungdal på U17, og der stod det måske ikke skrevet i stjernerne, at han ville blive udtaget til landsholdet, men han lagde på og fik et fortjent skifte til AC Milan. Og så har jeg fulgt med senest ved U21-EM, hvor han så rigtig god ud, siger Thomas Gundelund.
Artiklen fortsætter efter billedet

Særligt godt kender han Oliver Provstgaard, som var et eksempel for de andre i Vejle Boldklub, inden han skiftede til Lazio for lidt over et år siden.
- Så er der Oli (Oliver Provstgaard, red.). Når jeg tænker på tiden i Vejle, synes jeg, at det er fortjent.
- Han er gået forrest. Mødt ind først og taget senest hjem, fordi han virkelig vil fodbolden, og jeg er sikker på, at han har taget det med ned til Lazio, så jeg er glad på hans vegne og egentlig også ret stolt over det, afslutter Vejle-spilleren.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga


































