2021-05-18 11:07:55

Vejle stopper samarbejdet med Galca

Vejle Boldklub og Constantin Galca stopper samarbejdet til sommer, når aftalen udløber, meddeler klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub skal have ny cheftræner.

Klubben stopper således samarbejdet med Constantin Galca til sommer, hvor hans aftale udløber.

Vejle-direktør Henrik Tønder giver ikke som sådan nogen begrundelse for, at parterne ikke er blevet enige om at forlænge, men han takker Galca for det store arbejde.

- Galca kom til et Vejle Boldklub som et internationalt trænernavn, der normalt ikke ville være muligt for Vejle Boldklub at ansætte. Et Vejle Boldklub, der skulle redde livet i 3F Superligaen, som vi også kom tæt på, siger Henrik Tønder.

- Efterfølgende lykkedes det ham at sikre klubben en vigtig oprykning i en sæson, der grundet strukturændringen kun havde én oprykningsgivende plads. Det var en stor bedrift, der i en coronatid ikke fik helt den kredit, den fortjente.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle stopper samarbejdet med Galca
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- I denne sæson er Vejle Boldklub og Constantin Galca kommet i mål med den første overlevelse af den første sæson i 3F Superligaen siden år 2000. Det er en flot bedrift, og Galca efterlader et stærkt fundament og et mere professionelt setup i Nørreskoven, end da han kom hertil.

- Constantin Galca har medbragt et fokus og nogle værktøjer, der rækker ud over trænerperioden i Vejle Boldklub, og for det fortjener han stor respekt og kredit. På alle måder er det en træner, der virkelig har fortjent sin plads i Vejle Boldklubs historie.

- Nu skal vi afslutte sæsonens sidste to kampe bedst muligt, og så hylder vi Constantin Galca til sæsonens sidste hjemmekamp mod Lyngby Boldklub. Det er fokus lige nu, siger Henrik Tønder.

49-årige Galca blev ansat i Vejle Boldklub i marts 2019.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

52 kommentarer

Se kommentarer
Annonce