Vendsyssel fortsætter oprustningen forud for den kommende sæson i 1. division, og denne gang har klubben kigget mod HB Køge.
Her henter Vendsyssel offensivspilleren Tobias Christensen.
- Tobias er vel det, man i gamle dage kaldte for en 10’er. Han har et godt offensivt blik for spillet, og kan sætte sine medspillere op til både scoringer og assists, siger cheftræner Lasse Stensgaard.
- Derudover er han god til at holde flow i spillet og dygtig i pasningsspillet. Han fylder rigtig meget, når man er på bolden, og trods han ikke er den største mand i verden, så fylder han også en del i presspillet, og kan bevæge sig rundt på banen.
- Han er hentet for at bringe det offensive spil op på et endnu højere niveau, siger Vendsyssel-træneren.
25-årige Tobias Christensen har en fortid i FC Københavns ungdomsafdeling, og han har siden været forbi FC Helsingør, Næstved og HB Køge samt spanske Elche og Jumilla.
Tobias Christensen nåede 28 kampe, ét mål og tre assists for HB Køge i den forgangne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Vendsyssel FF
Betinia Liga

































