


Vendsyssel FF er på træningslejr i Tyrkiet, hvor vejret i disse dage ikke ligefrem viser sig fra sin bedste side - men der skal spilles testkampe alligevel, og det blev der onsdag eftermiddag.
Nordjyderne skulle op imod den russiske klub Fakel Voronezh, og det var med blandt andre Michael Tørnes, Marcus Solberg og Allan Høvenhoff i startopstillingen.
Ifølge Nordjyske Mediers udsendte, som var til stede ved opgøret, viste også unge Mads Roerslev fine takter på højre back.
Undervejs i første halvleg kom Vendsyssel minsandten også foran. Daniel Christensen sparkede et hjørnespark i feltet, og der dukkede Jeppe Svenningsen op og headede læderet over stregen.
I anden halvleg havde Seyi Adekoya bolden i mål, men det blev annulleret, fordi Sander Fischer havde haft hånd på bolden.
Derefter begyndte russerne at røre på sig, og efter 70 minutter kom de foran på en flad afslutning efter et frispark. Og inden kampen var slut endte russerne med at løbe med det hele, da bolden blev sparket i mål på frispark via den nordjyske mur.
Dermed tabte Vendsyssel altså testkampen med 1-2.


Fakel
Vendsyssel FF
3F Superliga
Træningskampe























