Vendsyssel FF skal kæmpe for livet i Superligaen, men det bliver uden trænerne Jens Berthel Askou og Mike Tullberg, som er blevet afskediget mandag formiddag.
Afløseren for de to er allerede fundet og præsenteres senere mandag.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
- Jeg vil gerne takke Jens Berthel og Mike for deres store arbejde i Vendsyssel FF. Vi må konstatere, at foråret ikke har forløbet, som vi havde håbet og ønsket, og konklusionen fra vores side har været, at tiden er den rette til at få friske øjne til at se på tingene, og derfor har vi valgt at afbryde samarbejdet med Jens Berthel og Mike, siger sportsdirektør Ole Nielsen.
Vendsyssel skal møde et af holdene fra 1. division i den endelige kamp for overlevelse i Superligaen.


Vendsyssel FF
3F Superliga





























