En vanvittig kaotisk situation udspiller sig i øjeblikket i Vendsyssel FF.
Klubbens udenlandske ejere er gået i flyverskjul, og spillerne havde onsdag ikke fået deres løn udbetalt.
Det er heller ikke tilfældet torsdag eftermiddag.
- Nej, der er ikke kommet løn indtil videre, siger Vendsyssel-målmand Peter Friis til bold.dk.
- Vi har ikke fået noget at vide, men vi er selvfølgelig i dialog med Spillerforeningen omkring det. Der bliver sendt et påkrav i dag, og så vi må se, hvad der sker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nordjyske skriver, at lokale investorer arbejder på at købe klubben tilbage fra det schweiziske selskab Core Sports Capital.
Vendsyssel-spillerne har godt hørt rygterne, men er ikke blevet informeret mere end det.
- Vi hører selvfølgelig rygter om lokale investorer, men jeg ved ikke, hvor langt de er. Men forhåbentlig er de længere i dag, end de var i går, og jeg går ud fra, at vi er de første, der hører noget, siger Peter Friis.
Spillerforeningen sender torsdag et påkrav omkring den manglende løn. Ifølge DBU's regler skal betalingen ske senest tre hverdage efter afsendelsen - søndag og helligdage regnes ikke som hverdage.
Hvis påkravet ikke bliver imødekommet, kan spillerne rive deres kontrakter over.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga

































