3F Superliga -Vendsyssel-træner ser stort potentiale i Junior
Foto: Vendsyssel FF
2018-12-14 10:50:26
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel-træner ser stort potentiale i Junior

Jens Berthel Askou ser et stort potentiale sin nye midtbanespiller Francisco Junior. Han skal også være med til at skærpe konkurrencen i truppen, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel FF har hentet forstærkning til midtbanen og har præsenteret 26-årige Francisco Junior som ny mand i truppen.

Junior kommer til fra norske Strømsgodset og cheftræner Jens Berthel Askou glæder sig over tilgangen.

- Francisco er en teknisk dygtig, begavet fodboldspiller, der har fået sin fodboldopdragelse i Benfica. Han har et stort potentiale, og det håber vi selvfølgelig på, at vi kan få indfriet. Samtidig håber vi, at han kan give os noget kvalitet og tempo i det offensive spil, siger Askou til klubbens hjemmeside.

- Desuden skal han være med til at skærpe konkurrencen på den centrale midtbane, hvor vi i efteråret har været ramt af skader. Francisco har en god fodboldalder, og sine bedste år foran sig. Dem har han forhåbentlig i Vendsyssel FF.

Francisco Junior har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021 med Vendsyssel.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce