Hvis du følger med i MLS, ved du helt sikkert, hvem Josef Martinez er.
Den 29-årige angriber har de seneste seks år bombet mål ind på samlebånd for MLS-klubben Atlanta United, men nu har den venezuelanske landsholdsspiller fået en ny arbejdsgiver.
Onsdag bekræfter en anden MLS-klub, Inter Miami CF, at Martinez skifter til klubben på en fri transfer, eftersom Atlanta annoncerede, at han ikke længere ville være en såkaldt 'Designated Player'.
'Designated Player' betyder, at klubben må gå ud over MLS's lønramme for at betale spillerens løn.
Martinez har i 158 optrædener for Atlanta scoret 111 mål og lavet 17 oplæg.
Inter Miami oplyser ikke længden på kontrakten.


Venezuela
Atlanta United
Inter Miami CF


































