Danmark -Vestergaard er undtagelsen: Ingen er bedre end ham
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2025-05-27 07:00:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vestergaard er undtagelsen: Ingen er bedre end ham

- Havde vi haft en spiller med Janniks kvaliteter, der havde spillet, var han kommet med, siger Brian Riemer, der havde Thomas Kristensen inde i overvejelserne til sin trup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Jannik Vestergaard kom med på landsholdet, selv om han ikke har spillet ét eneste minut, siden seneste landskamp mod Portugal i marts.

Han har ikke engang været udtaget til Leicesters trup i både april og maj.

Langt ude i kulden er den 32-årige dansker, der dog mærker tilliden fra landstræner Brian Riemer, der har taget ham med til testkampene mod Nordirland og Litauen.

- Jeg har sagt fra start, der vil være undtagelser.  Jeg har 20 markspillere med i truppen. To af dem er ikke i den kategori, vi kan kalde formstærke. Det er Christian Eriksen og Jannik Vestergaard.

- Eriksen har spillet, men ikke fast fra start. Han kan godt spille mere. Og så er der Vestergaard, der slet ikke har spillet. Under normale omstændigheder ville han slet ikke blive udtaget til landsholdet.

- Men nu er vi i en situation, hvor vi ikke vælter os i midtstoppere på internationalt niveau. Samtidig ser jeg den her forberedelse frem mod september, forklarer Brian Riemer og kommer med en væsentlig pointe:

- Hvis vi havde en spiller, der har Jannik Vestergaards kvaliteter, var han kommet med i truppen, siger landstræneren.

Foto: Frank Silius/Ritzau Scanpix.

Hvorfor har du så ikke udtaget Thomas Kristensen fra Udinese?

- Thomas Kristensen er en spiller, der har en fremtid på landsholdet.

- Han var inde i mine overvejelser. Han er en forsvarsspiller, der har god kvalitet på bolden. Han har en størrelse, andre forsvarsspillere mangler. Han kunne godt blive den nye Jannik Vestergaard.

- Jeg ser et stort lys i ham, men synes stadig han mangler sidste skridt i Udinese, før han får det endelige gennembrud på den centrale position, siger Brian Riemer.

Mens Thomas Kristensen skal forberede sig på U21-slutrunden, skal Jannik Vestergaard fokusere på to landskampe.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Men landstræneren sender også en advarsel til den rutinerede stopper, der har spillet fra start til slut de seneste 16 landskampe i træk.

- Jeg satser stærkt på vores gode ven Jannik finder et nyt sted at spille fast eller begynder at spille i Leicester. Derfor investerer jeg penge i ham til samlingen i juni. Og det er også derfor han er undtagelsen i vores trup, selv om han ikke har spillet, forklarer Brian Riemer. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce