2024-10-21 13:05:00

Viaplay med udfald: Rusten skal bankes væk

- De fejl vi lavede, må ikke ske. Der er tale om lidt rust, som vi forhåbentligt har fået banket af, siger Kim Mikkelsen, der er senior vicepresident med ansvar for sportsdriften på Viaplays markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viaplay stoppede for nylig samarbejdet med Matchday Production, fordi man var utilfredse med produktionerne fra Superligaen og 1. division. Men der har været lidt startvanskeligheder efter produktionen er hevet ’hjem’ igen.

Det så man i forbindelse med fredagskampen mellem FC København og Vejle, hvor der var flere tekniske udfordringer.

Da kommentator Niels-Christian Frederiksen spillede ’bolden’ op til medkommentator Stig Tøfting lige før kampstart, var der ingen lyd på Stig Tøfting.

Et problem, der siden blev løst efter kort tid, hvor Tøfting fik en håndholdt mikrofon.

- Vi har åbenbart noget rust, der skal bankes af. Det er forhåbentligt allerede banket af. Vi er selvfølgelig trætte af de fejl, som ikke skal ske igen, siger Kim Mikkelsen, der er senior vicepresident med ansvar for sportsdriften på Viaplays markeder.

Efter FC København 3-1 sejr var der også problemer, da Jacob Neestrup kom i studiet. Her havde FCK-træneren forkert lyd i øret.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Viaplay med udfald: Rusten skal bankes væk
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi fjernede lyden fra ham. Men det er klart, at det er en fejl, vi er træt af, pointerer Kim Mikkelsen.  

Viaplay overtog selv produktionen af de tre kampe fra Superligaen og Nordic Bet Ligaen fra denne spillerunde. Beslutningen om at hive det hjem skete efter uger med store tekniske udfordringer for Matchday Production.

Foreløbig har man ikke sat tidspunkt på, om man igen vil overveje at gå tilbage til Matchday Production.

Uden billede i to min.
Dem, der lørdag havde sat sig til rette for at se 1. divisionsopgøret mellem Roskilde og OB, fik sig også en overraskelse.

For da de tændte på Viaplay for at se kampen, fik de ikke noget billede.

- Der var tale om en fejl, som vi har lokaliseret til Stockholm. Det er ikke en fejl, der kan relateres til produktionen. Men det er klart, at det er ligegyldigt for seerne, der selvfølgelig skal have signalet fra kampstart.

- Det er klart, at de ting skal vi gøre bedre. Og det arbejder vi på, understreger Kim Mikkelsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce