Mads Agesen bliver forfremmet i Viborg FF, så han fremover skal være fodbolddirektør i stedet for sportschef.
Dermed bliver han en del af direktionen sammen med administrerende direktør Morten Jensen og økonomidirektør Lasse Kristensen.
Morten Jensen glæder sig over Agesens nye rolle.
- Vi er først og fremmest glade for Mads og det arbejde, han har leveret her. Vi så et stort potentiale i ham, da han kom hertil fra en anden stilling i Randers for lidt over tre år siden, og det er en del af vores strategi at tro på og udvikle potentialet i mennesker, siger Morten Jensen til vff.dk.
- Mads har udviklet sig rigtig flot her, hvor han har bidraget med stor faglighed og et rigtig stærkt arbejde i forhold til rekruttering af især spillere, men også trænere og ledere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig har han nogle stærke menneskelige værdier og er en rigtig dygtig leder for den sportslige afdeling. Det er derfor helt naturligt for os, at han får større ansvar, da vi ser ham som en vigtig person i Viborg FF, og vi ser frem til at fortsætte vores gode rejse sammen.
- Samtidig skal denne ændring også ses som en del af den videre udvikling af klubben, hvor vi har et organisatorisk fokus på at udvikle fodboldforretningen, herunder rekruttering og udvikling af spillere, som naturligvis er et vigtigt område.
Mads Agesen blev ansat som sportschef i marts 2023.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga


































