3F Superliga -Viborg dropper Juan Carlos
2015-09-17 14:32:09
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Viborg dropper Juan Carlos

Viborg har vejet og fundet Juan Carlos for let og har derfor sendt spanieren hjem efter prøvetræning uden kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg har haft spanske Juan Carlos på prøvetræning, og han deltog også i en reserveholdskamp mod AaB i mandags. Opholdet bliver dog ikke vekslet til et permanent af slagsen, slår klubbens sportschef fast.

- Vi havde håbet at se en spiller med lidt flere løb ned mod modstanderens bagkæde. En spiller med lidt mere gennembrudsstyrke. Det havde vi fornemmelsen af, at Juan Carlos havde, men vi så det ikke tydeligt nok de her dage. Vi ønsker en spiller, der kan dække den venstre kant og alternativt være en offensiv midt. Det var han ikke typen på, siger Ole Nielsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Klubben jagter fortsat en offensiv forstærkning, men det bliver altså ikke Juan Carlos, som bliver løsning på det punkt.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce