3
Jacob Dehn Andersen har siddet ude med en skade siden september, men nu er den unge Viborg FF-forsvarsspiller tilbage.
Han er således med i kamptruppen til klubbens skæbnebrag mod Silkeborg IF tirsdag aften.
Viborg må derimod klare sig uden den sydkoreanske offensivspiller Jung Bin Park.
Klubben skriver selv på sin Facebook-side, at Park er blevet syg, og derfor er han altså ikke med i truppen til opgøret.
Viborg skal sørge for at få point i tirsdagens kamp, hvis klubben skal holde sig inde i kampen om direkte oprykning.
Hvis det bliver til nederlag, så snupper Silkeborg den direkte billet op i Superligaen.


Viborg FF
Betinia Liga
































