2023-11-13 12:11:11

Video eksploderede på sociale medier efter derby: Nu svarer politiet

Ledende politiinspektør ved Københavns Politi, Peter Dahl, giver her sit syn på den video, der florerede på sociale medier efter kampen mellem FC København og Brøndby søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

VFF

2 - 1

FCK

Efter derbyet mellem FCK og Brøndby har begge klubbers officielle fangrupper - FCK Fan Club og Brøndby Support - rettet kritik af ordensmagtens indsats.

Og særligt én video, der florerede på X, løb da også med en hel del af opmærksomheden i kølvandet på 0-0-opgøret i Parken.

En betjent, som var klædt i civilt, leverede en hårdhændet behandling af en fan. Op mod seks gange slog han ud efter den pågældende fan med sin knippel og ramte ham flere gange, viser videoen.

bold.dk har været i kontakt med ledende politiinspektør ved Københavns Politi, Peter Dahl, om episoden på videoen, som han er bekendt med.

Hvordan ser I på den situation? 

- Jeg synes, det er useriøst, at jeg skal gøre mig til dommer over et 20 sekunders klip på baggrund af noget, der har udspillet sig i mange, mange timer. I forhold til den konkrete sag er det helt umuligt for mig at vide, hvad der er gået forud for det her klip. Hvad foregik der på den anden side af vedkommende, der filmer? Der er så mange ting, som man ikke ved. Man har sikkert også tilpasset videoen, så den har den mest actionprægede effekt.

Det kan I vel ikke bare antage. Det skal I så undersøge nu?

- Nu er det jo sådan, at hvis man mener, man har været udsat for uproportional magtanvendelse af politiet, så undersøger vi aldrig os selv. Det er Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP), der gør det. Man kan selvfølgelig også sende klagen til os, og så sørger vi for at videreformidle den.

Har I så modtaget nogle klager? 

- Mig bekendt ikke, men jeg har også været lukket inde på mit kontor i en times tid for at give interviews. Derfor kan jeg ikke afvise, at der er sket noget inden for det sidste stykke tid. 

Dét du ser på den video, som flere har set. Er det okay? 

- Jeg vil simpelthen ikke forholde mig til det. Politiet kan bruge magtanvendelse i forskellige sammenhænge. Jeg vil simpelthen ikke gøre mig til dommer over, om det er proportionalt eller ej.

Opgøret endte uden vinder. FCK er dermed stadig helt alene i front i toppen af tabellen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

VFF

2 - 1

FCK

Annonce

116 kommentarer

Se kommentarer
Annonce