Vikingur R. -Vikingur-dansker håber at fortsætte udenlands
2016-01-03 14:18:01
Foto: Getty Images

Vikingur-dansker håber at fortsætte udenlands

Det tidligere AaB-talent Thomas Nielsen er svært tilfreds med sit år hos islandske Vikingur og håber nu, at det kan kaste endnu et udlandsophold af sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Islandske Vikingur hentede sidste vinter både Rolf Toft og den 23-årige Lindholm-keeper Thomas Nielsen, der ligesom Toft har en fortid som ungdomsspiller i AaB.

Han røg ind i en skade kort før sæsonstart, men kom tilbage og spillede fast i det meste af sæsonen.

- Det har været helt vildt fedt. Niveauspringet fra DS i Danmark til den bedste række i Island er meget stort, og det var bare været en utrolig fed oplevelse af kunne leve af fodbolden. Personligt har jeg udviklet mig meget, jeg føler, jeg har fået sat mit aftryk på ligaen og nu har jeg fået mod på meget mere, siger Nielsen til bold.dk.

Nielsen kommer dog ikke til at fortsætte i Vikingur.

- Da vi ikke kvalificerede os til Europa, har klubben ikke råd til at beholde mig og andre, medmindre vi gik meget ned i løn og fik arbejde ved siden af. Det har jeg sagt nej til, og klubben har også fundet en anden målmand, så døren er ligesom lukket.

- Men jeg synes, jeg har fået sat et godt aftryk. Selvfølgelig har jeg ikke det største navn i og med, jeg er kommet fra en DS-klub, men jeg håber, der en klub et sted, der kan se potentialet i mig. Jeg er åben for at spille i Danmark, men jeg vil allerhelst blive i udlandet og spille videre. Min agent kigger på mulighederne, siger Nielsen.

Nielsen var som ung til prøvetræning i Liverpool og inde omkring U17-landsholdet.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce