Rasmus Højlund har armene i vejret over, at Manchester United havnede i samme Champions League-gruppe som FC København.
Det fortalte den 20-årige angriber ved tirsdagens presseseance i landsholdslejren.
Højlund lagde særligt vægt på, at det bliver specielt at skulle duellere mod lillebrødrene Oscar og Emil Højlund.
- Jeg glæder mig vanvittigt meget til, at vi skal møde hinanden i Champions League.
- Selvfølgelig er det fedt at skulle møde ens tidligere klub. Det er jo min klub herhjemme, men det er ikke mange gange, man får lov til at møde ens brødre i sit liv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi må håbe, at jeg spiller, og de også gør, men bare det, at muligheden opstår, synes jeg er cool, siger Højlund.
Forældre er splittede
Manchester United-angriberen fulgte intenst med, da UEFA trak lod til grupperne i torsdags.
Og da drømmescenariet så blev en realitet, var han hurtig til at gribe knoglen og ringe til sine brødre.
- Jeg ringede til mine brødre efter lodtrækningen.
- Vores forældre var lidt splittede, for de ved ikke helt, hvem de skal holde med, men mine brødre og jeg var sådan: ’Kom an!’ Det var meget cool, siger Højlund.
At de interne stikpiller hurtigt kom på spil mellem de brødrene, undrer desuden ikke danskeren.
- Vi er konkurrence-mennesker, og det er også derfor, at vi er der, hvor vi er i dag, afslutter Rasmus Højlund.
Det første gruppe-opgør mellem Manchester United og FCK spilles tirsdag den 24. oktober på Old Trafford.
Onsdag den 8. november kommer de røde djævle på besøg i Parken.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Manchester United
Champions League

































