




Der var lagt op til tre sikre point for Celtic søndag eftermiddag.
Men Kasper Schmeichel og co. var i store problemer, da de gæstede Kilmarnock i den skotske liga.
Allerede efter 28 minutter var den danske landsholdskeeper blevet passeret to gange, og især på hjemmeholdets andet mål så Schmeichel tung ud.
Celtic havde derfor ryggen mod muren, men anden halvleg skulle vise sig at blive en mindeværdig én af slagsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter en lille time fik Sebastian Tounekti reduceret til 1-2, inden den tidligere FC Nordsjælland-profil Benjamin Nygren ti minutter senere prikkede udligningen i kassen.
Alligevel lignede det, at Celtic skulle rejse hjem med et uafgjort resultat, men i de døende sekunder dukkede Julian Araujo op inde i feltet og udløste vilde scener foran de medrejsende Celtic-fans.
Dermed hev Kasper Schmeichel og co. akkurat de tre point i land og sikrede derfor Celtic tre vigtige point i topstriden.
Du kan se den aktuelle stilling i den skotske liga lige her.

Kilmarnock
Celtic
Premiership

































