








En fuldstændig vanvittig fodboldkamp udspillede sig lørdag i tysk fodbold.
I den tyske 3. Liga fik Sandhausen besøg af Regensburg til en topkamp. Gæsterne var på forhånd tophold i den tredjebedste tyske række.
Bare 11 minutter inde havde Regensburg bragt sig foran 3-0. Dermed lignede det en knusende sejr, hvor Sandhausen bare skulle forsøge at undgå en ydmygelse.
Men hjemmeholdet ville det anderledes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Allerede før pausen udlignede Sandhausen til 3-3, og efter pausen fortsatte den utrolige udvikling.
Hjemmeholdet formåede nemlig at vinde anden halvleg 3-0, hvilket sikrede Sandhausen en 6-3-sejr efter et vildt opgør.
Resultatet sendte Sandhausen op som nummer fem i den tyske 3. Liga. Regensburg er fortsat på førstepladsen.
0:3 - 6:3! 🤯#SVSSSV #SVS1916 #WirEchtAnders #3Liga pic.twitter.com/Gc2dXB4Bh2
— SV Sandhausen 1916 e.V. (@SV_Sandhausen) February 17, 2024

Regensburg
Sandhausen
3. Liga























