


Aston Villa gik ind til kampen mod Leicester med en sjælden succesoplevelse i bagagen efter 1-0-sejren over Crystal Palace.
Der var dansk islæt i begge startopstillinger i form af Jores Okore hos værterne og Kasper Schmeichel hos gæsterne.
Jamie Vardy var ikke langt fra at åbne målscoringen efter et lille kvarter, men han headede lige forbi målet. I den anden ende var Kasper Schmeichel på plads på et forsæg efter små tyve minutter.
Det blev i stedet Shinji Okazaki, der bragte Leicester på 1-0 efter 28 minutters spil.
Et Schmeichel-udspark tog Jores Okore på sengen, og Vardy kom fri til et lob over Mark Bunn i målet, men keeperen fik akkurat holdt bolden ude. Returen var Okazaki først på, og han scorede, selvom Bunn fik kastet sig og reddet, men for sent, for bolden var over stregen.
Kort efter kunne Leicester så bringe sig på 2-0, da der blev dømt straffe for hands i feltet.
Riyad Mahrez blev sat til at sparke, men gjorde det svagt, og Mark Bunn reddede forsøget med foden. Derfor 0-1 ved pausen.
I anden halvleg steg intensiteten gradvist i opgøret, efterhånden som Aston Villa jagtede udligningen.
Efter en stime kom hjemmepublikummets fans op i det røde felt, fordi der ikke blev fløjtet for straffe, da Roberth Huth gav en albue i Libor Kozaks ansigt.
Leicester var farlige på omstillinger, og en af dem var tæt på at give mål ved Jamie Vardy i første omgang og Danny Drinkwater i anden.
Med et kvarter tilbage fik Villa så udlignet, men på en kontroversiel scoring. Rudy Gestede havde nemlig armen på bolden, før Huth forgæves forsøgte at sparke bolden væk. Gestede slap igennem, trykkede af, og bolden tog en Leicester-mand og strøg forbi Schmeichel i målet.
Det endte 1-1 i kampen, og det sender Leicester tilbage på førstepladsen, men Arsenal kan gå forbi igen i morgen. Aston Villa er stadig sidst og langt fra overlevelsen.


Aston Villa
Leicester
Premier League























