



Real Madrid har i denne sæson haft for vane at fordele straffesparkene mellem Kylian Mbappé og Vinicius Junior.
Lørdag eftermiddag var det brasilianerens tur, da der var spillet 12 minutter af opgøret mod Valencia.
Giorgi Mamardashvili gættede dog rigtigt i buret, pillede uden problemer den forkølede afslutning fra offensivspilleren og indkasserede på samme tid 50 euro.
Den georgiske keeper væddede nemlig med Vinicius før sparket.
- Jeg havde en samtale med Vinícius og vandt 50 euro af ham. Jeg spurgte ham, om han ville spille om 50 euro, og han sagde ja, så jeg vandt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var meningen, at han skulle betale mig efter kampen, men det har han ikke gjort endnu. Men det gør ikke noget, fortæller Mamardashvili med et smil ifølge ElDesmarque.
Redningen fra georgieren endte med at blive vigtig for Valencia, der højst overraskende snuppede en sen sejr over Real Madrid.
Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Valencia
La Liga




























