




Randers måtte nøjes med et enkelt point onsdag aften.
Det må de, efter de smed føringen mod AaB i 2-2-kampen.
Randers sluttede kampen med en mand i undertal, da Simon Graves blev sendt tidligt i bad.
Graves modtog sit andet gule kort i anden halvleg, da han på tosset manér nedlagde AaB's Pedro Ferreira på midten af banen.
Randers-kaptajnen Vito Hammershøy-Mistrati var ikke tilfreds med sin holdkammerat efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et fint nok resultat, når nu vi er en mand i undertal, men vi dummer os helt vildt igen. Vi havde vundet den her kamp stensikkert, hvis vi havde haft 11 mand på banen.
- Jeg håber, at Simon Graves ærgrer sig, for han sælger holdet, og det er dumt, når vi er i en situation, hvor vi skal vinde kampene, og især fordi det var på midten af banen.
- Vi skal vinde den her kamp, for det er er kun Aab, der kan være tilfreds med det ene point. Det bliver rigtig svært at nå fjerdepladsen, siger Vito Hammershøy-Mistrati til TV3 Sport efter kampen.
Det uafgjorte resultat betyder nu, at Randers kan have svært ved at spille sig til en plads i europæisk kvalifikation.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Randers FC
3F Superliga



























