Den somaliske dommer Omar Abdulkadir Artan er blevet nægtet indrejse i USA, og derfor kommer han ikke til at dømme ved sommerens VM-slutrunde.
Det har nu fået Jens Rohde til at sende et åbent brev til DBU-formand Jesper Møller, som han har delt på sin Facebook-profil. Møller er udover sin DBU-rolle også vicepræsident i UEFA.
Rohde, som er formand i Danske Fodbolddommere, langer hårdt ud efter FIFA.
- DFU ønsker at sende den kraftigst tænkelige fordømmelse af, at FIFA accepterer de amerikanske myndigheders indrejseforbud til en fodbolddommer udtaget til VM. Vi taler tilmed om en dommer, der regnes for det afrikanske kontinents bedste.
- Lad det være sagt uden omsvøb. I DFU er vi helt sikre på, at FIFA aldrig havde tilladt indrejseforbud for en højt betalt fodboldstjerne på et af de repræsenterede landshold. Den slags garderer man sig imod, før et land kommer i betragtning til en slutrunde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dette gælder så åbenbart ikke for dommerne. Men sagen er, at når dommerne ikke længere er beskyttet, så er fodbolden det heller ikke.
DFU-formanden opfordrer Jesper Møller til at tage handling.
- Denne udelukkelse af Omar Artan er endnu et angreb på integriteten i fodbolden, og en sådan kompromittering bør ikke gå upåtalt hen, hvorfor jeg ikke kan opfordre indtrængende nok til, at DBU og du som vicepræsident i UEFA og som et menneske, der altid går efter at beskytte fodbolden, tager dette op i de respektive fora og tager skarpt afstand fra det, der er foregået.
Ifølge Jens Rohde bør man ikke blande sport og politik.
- Lad os stå sammen om fodbolden ved i fællesskab at beskytte dommergerningen, for dommergerningens beskyttelse er forudsætningen for, at spillet er beskyttet, skriver DFU-formanden blandt andet.
Omar Abdulkadir Artan, som nu ikke skal til VM alligevel, har reageret på den kedelige nyhed. Læs mere om det her.
Du kan læse hele Jens Rohde opslag nedenfor.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM

































