VM-fiasko har hjemsøgt Højbjerg: 'De der fucking syv dage'

Der gik ikke mange sekunder, fra spørgsmålet blev stillet, til reaktionen kom.

Pierre-Emile Højbjerg trak på det. Et suk først – tungt og sigende – men hurtigt efterfulgt af et skævt smil, som om han næsten måtte grine lidt af sig selv. 

Af hvor meget det stadig fylder. Af hvor svært det er at slippe.

For selv flere måneder senere sidder de kampe stadig i ham.

Da skuffelserne mod Belarus og Skotland blev nævnt, var det tydeligt, at det ikke bare er noget, der er blevet arkiveret og glemt. Tværtimod. Det lever stadig – et sted mellem frustration og en næsten rastløs trang til at gøre det godt igen.

Det erkendte Højbjerg over for Bold og øvrige medier tirsdag i landsholdslejren. 

- Jeg har siddet mange gange på vej til kamp i min bil, hvor jeg måske har holdt i kø eller siddet og ventet på ting, og så er det kommet tilbage til mig. De der – undskyld mit sprog – fucking syv dage. Det gjorde rigtig ondt, siger Højbjerg. 

Brænde på bålet
2-2-resultatet mod Belarus og det efterfølgende 2-4-nederlag til Skotland betød, at den direkte kvalifikation til VM glippede for Danmark. 

I stedet står landsholdet nu foran en decideret knald-eller-fald-kamp mod Nordmakedonien i jagten på en billet til verdensmesterskaberne. 

Og her skal spillerne ifølge Højbjerg forsøge at bruge den tunge følelse af skuffelse, som har fyldt siden de syv dage i november. 

- Hvis det er med til at putte brænde på bålet – som ting tidligere har gjort i mit liv og i min karriere – og de andre har samme følelse, så er det, der foregår lige nu, rigtig, rigtig spændende, siger Højbjerg. 

Vinder Danmark over Nordmakedonien, venter en sidste playoffkamp om at kvalificere sig til VM mod enten Irland eller Tjekkiet.

Talt med mange
I forsøget på at evaluere og kigge fremad har Pierre-Emile Højbjerg brugt en del tid på at tale med flere spillere fra landsholdet. 

Både i dagene efter nederlaget på Hampden Park i Glasgow og igen nu kort før den nuværende landsholdssamling. 

- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har talt med en del stykker over telefon og på SMS. Også op til at denne samling kom tæt på, inden vi mødte ind, siger Højbjerg.

Hvad har dit formål med de samtaler været? 

- Det handler om hurtigt at evaluere og forstå, hvad der er sket – og rigtigt hurtigt kunne forstå, at man skal kigge fremad og handle, fordi ellers ender du i en situation, hvor du står med begge fødder plantet i jorden. 

- Det kan skabe den følelse af negativitet, som der har været, i forhold til at vi ikke kvalificerede os direkte. Det handler om at forstå, at der skal handles. At der stadig er noget, vi kan opnå, og der er noget, vi skal gøre – og så reagere ud fra det, siger Højbjerg.

Han mener, at det kan være vigtigt at tage selv de mest åbenlyse ting op i plenum.

- Når du italesætter ting, som du godt ved, over for en gruppe af mennesker eller et helt hold, så har alle noget at kunne reagere på, og så skaber du en form for basislinje. Det er lidt logik for burhøns, men det er der, du skaber et referencepunkt, siger Højbjerg. 

Ansvaret skal fordeles
Den 30-årige anfører er i denne ombæring mødt ind til et landshold med mange nye ansigter, mens flere af de garvede kræfter, som han selv har lænet sig op ad tidligere, ikke er tilstede. 

Andreas Christensen er ude med skade, og det samme gælder for Kasper Schmeichel, der potentielt har spillet sin sidste kamp i karrieren. 

Højbjerg er dog fortrøstningsfuld på landsholdets vegne. 

- Det er meget spændende. Det er fedt at møde ind og se og mærke en masse ansigter, som er klar til – og spændte på – opgaven. 

- Når man siger knald eller fald i fodboldsprog, så er det enten ud eller ind, og det er det, der venter torsdag. Det er spændende, siger Højbjerg, der understreger vigtigheden af, at alle tager et ansvar. 

- De folk, der ikke har været med før, skal ikke stå at føle, at det hele ligger på deres skuldre. De skal komme under min paraply. 

- Men jeg har også en lyst til at få folk til at forstå, at de er udtaget til landsholdet, fordi de er dygtige nok. Og når man er udtaget til landsholdet, bærer det et ansvar med sig, og det ansvar handler om at løfte bordet i flok. Det er ikke bare én, som skal stå med det hele. 

- Jeg skal ikke fortælle nogen, hvad de skal gøre og ikke skal gøre eller fortælle, om de er gode eller ikke er gode nok. 

- Man skal lede, handle og få folk til at følge med. Og jeg har brug for en masse, som gør det samme som mig - så skal jeg nok stå forrest og trække i det tov, afslutter Højbjerg.