2025-09-09 11:40:00

Voldsom Dana Cup-triumf gav kontrakter i Vendsyssel

Vendsyssel FF opdagede klubbens to nye nigerianere Stephen Michael og Precious Williams til Dana Cup, fortæller bestyrelsesmedlem i klubben Eduardo Zapata til Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 7. runde

FT

VEN

3 - 1

FCH

Tidligere på sommeren præsenterede Vendsyssel FF, at klubben har skrevet kontrakt med de to 18-årige nigerianere Stephen Michael og Precious Williams.

Begge spillere har fået kontrakter i den nordjyske klub til sommeren 2028, og vejen til Vendsyssel skete efter gode præstationer ved en stor dansk fodboldturnering.

Det fortæller Eduardo Zapata, der er bestyrelsesmedlem i CampoBet 2. divisionsklubben til Bold.

- Vi fandt dem (Stephen Michael og Precious Williams, red.) til Dana Cup.

- Jeg var inviteret til Dana Cup for at se dette her hold, der bare besejrede alle de andre hold.

- De spillede virkelig godt. De skulle så møde vores hold, som de så også bankede.

Dana Cup er en stor årlig international ungdomsturnering, som afholdes i Hjørring. Hvert år deltager mere end 1.000 hold fra mere end 50 forskellige lande fra rundt om i verden.  

Holdet, Eduardo Zapata taler om, er nigerianske Sporting Supreme FC, der vandt U19-rækken ved Dana Cup 2025. 

Precious Williams, Foto: Vendsyssel FF

Undervejs i turneringen vandt Sporing Supreme FC blandt andet 23-0 mod Sindal IF i gruppespillet, 6-0 mod Vendsyssels eget U19-hold i ottendedelsfinalen og 5-3 mod Lillehammer FK i finalen. Kampene i turneringen havde en varighed af to gange 25 minutter. 

Eduardo Zapata fortæller, at han var meget tilfreds med det han så fra de to 18-årige nigerianere og besluttede at tage kontakt til holdets træner.

- Jeg forklarede dem projektet over en telefonisk forbindelse, og de gik med til at sende nogle spillere til os.

Det medførte, at Precious Williams og Stephen Michael rykkede teltpælene op og skiftede til den danske klub efter at have kommet i søgelyset hos Vendsyssel grundet gode præstationer ved Dana Cup.

I seneste runde i CampoBet 2. division fik både Precious Williams og Stephen Michael spilletid i Vendyssels sejr ude mod Ishøj IF. 

Precious Williams spillede opgørets første time, mens Stephen Michael fik de sidste tyve minutter.

Stephen Michael, Foto: Vendsyssel FF

Ikke de sidste der kommer til
Tilfredsheden over Precious Williams og Stephen Michael gav anledning til at spørge, om man så i fremtiden vil se endnu flere spillere ude fra komme til Vendsyssel.

Ifølge Eduardo Zapata kan man godt forvente, at der kommer flere til.

- Ja, absolut. For mig handler det ikke om nationalitet, men kvalitet.

- Det handler heller ikke om alderen. Der er kun to typer af spillere. Dem, der er gode nok, og dem, der ikke er, fortæller Eduardo Zapata.

Det er dog ikke ensbetydende med, at udenlandske spillere har kortere vej til førsteholdet i Vendsyssel end klubbens egne talenter.

- Men jeg garanterer, hvis der en 16-årig dansk spiller, der gør det godt, så får han selvfølgelig også chancen på førsteholdet, fortæller Eduardo Zapata til Bold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 7. runde

FT

VEN

3 - 1

FCH

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce