Bundesliga -Vraget Jeffrey Bruma vil væk fra Wolfsburg
2018-11-16 13:45:02
Foto: Getty Images

Vraget Jeffrey Bruma vil væk fra Wolfsburg

Hvis ikke Jeffrey Bruma kan få lov at spille fodbold i Wolfsburg, så må der findes en løsning - gerne til januar, siger hollænderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jeffrey Bruma har ikke spillet et eneste minut for Wolfsburg i denne sæson, og den hollandske forsvarsspiller er da heller ikke tilfreds med situationen.

Derfor begynder han så småt at se sig om efter nye muligheder.

- Frustrationen er der, men jeg kan godt finde ud af at håndtere det, siger Bruma ifølge Kicker, inden han dog slår fast, at han ikke gider sidde på bænken.

- Jeg er blevet 27 år, og jeg vil spille. Hvis jeg ikke kan spille i Wolfsburg, må vi finde en løsning, og hvis det er muligt, så skal det allerede være til januar, siger Bruma.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller har først kontraktudløb i 2021.

Han har en fortid hos Chelsea, Leicester, Hamburger SV og PSV Eindhoven.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce