





Fravalgt igen!
Steve Cooper har ikke set Daniel Wass’ vej den seneste tid.
Han sad på bænken hele kampen mod FC København for én uge siden og mandag gentog det sig.
Til trods for, at Steve Cooper skiftede fire mand ind, var Daniel Wass ikke iblandt.
Waliseren sendte Filip Bundgaard, Sho Fukuda, Michael Gregoritsch og Stijn Spierings på banen, men ingen Daniel Wass, der fik lov at løbe og varme op i anden halvleg på Brøndby Stadion.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er udelukkende taktiske og fodboldmæssige beslutninger. I dag var det Daniel. Næste uge kan det være en anden, siger Steve Cooper.
Nu må Brøndby undvære Marko Divkovic og Noah Nartey i mindst to kampe. Det kan måske åbne en dør på klem for Daniel Wass til efterårets sidste opgave mandag i Vejle.
Så du mange ledere på banen mod Fredericia?
- Nej, det så jeg ikke.
Men Daniel er vel en lederskikkelse?
- Ja, Daniel er vores anfører, lige som Sean er en lederfigur, men han var ikke til rådighed.
- Men vi skal også tænke på at udvikle nye spillere på vores hold, forklarer Steve Cooper, der har spillet en del med Mathias Jensen på bekostning af Daniel Wass.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Daniel Wass har ikke været på banen siden 30. oktober, da Brøndby røg ud af pokalen mod FC Nordsjælland.
36-årige Daniel Wass har kontrakt med Brøndby frem til næste sommer. Han har aftalt med klubben, han skal have en rolle uden for banen, når karrieren lægges på hylden

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Brøndby IF
FC Fredericia
3F Superliga
































