2025-08-21 11:00:00

Wass nedtoner kendskab: Det er ti år siden

Daniel Wass mener ikke, at han kan bruge sin personlige erfaring med fransk fodbold til specielt meget mod Strasbourg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Strasbourg
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

147 kampe. 

Ud over Brøndby og Valencia er Evian den klub, som Daniel Wass har optrådt flest gange for. 

I perioden fra 2011 til 2015 noterede den nu 36-årige midtbanespiller sig for fire sæsoner i den franske klub, der gennem hele perioden havde hjemme i Ligue 1. 

Erfaringerne, som Wass fik med sig fra Evian, er ikke til at tage fejl af, men kendskabet til fransk fodbold er blegnet siden da. 

I hvert fald forventer Brøndby-kaptajnen ikke at kunne bruge det til noget i forbindelse med torsdagens udekamp mod Strasbourg. 

Det fortæller han på onsdagens pressemøde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Wass nedtoner kendskab: Det er ti år siden
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg tænker, at fransk fodbold har udviklet sig i de sidste ti år. Det er ti år siden, at jeg forlod Frankrig. 

- Men det er klart, at når man tænker tilbage på den fodbold, der blev spillet, ved jeg måske en lille smule, men jeg tror, at det har udviklet sig. 

- Jeg føler også, at Strasbourg er et helt andet hold end mange af de andre franske hold, siger Wass. 

Strasbourg befandt sig i lavere rækker, da Wass tørnede ud for Evian, og derfor har han ikke stået ansigt til ansigt med den nordfranske klub før. 

Han har dog fået et godt indtryk af, hvad der venter Brøndby. 

- Det er et spændende og godt hold med mange nye spillere. De har nogle rigtig, rigtig farlige spillere oppe foran, som vi skal passe på. 

- De vil gerne frem i banen. Der skal vi også passe på, og så skal vi tage vores muligheder, siger Daniel Wass. 

Der er kickoff klokken 20.00 torsdag aften. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce