Det blev heller ikke i denne omgang, at Jens Stryger Larsen vendte retur til Brøndby IF.
Backen tog nemlig en ekstra tørn i udlandet, da han forlod Trabzonspor for at tage til Malmö FF i Allsvenskan.
Over på den anden side af Øresund finder man Strygers gode og tætte ven Daniel Wass.
Selv om det ikke blev til en genforening, så roser Wass Strygers skifte til Malmö.
- Jeg kan jo ikke sige, at jeg er ærgerlig over det. Jens er taget til Malmö, og jeg under Jens det bedste. Det ved Jens også godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har et rigtig, rigtig godt forhold til Jens. Vi har spillet en masse ungdomsfodbold sammen, og jeg kender Jens rigtig godt.
- Så hvis han føler, at Malmö var det bedste for ham, så synes jeg, det er et fantastisk skifte for ham.
Wass tilføjer desuden, at han ikke har forsøgt at lokke Stryger til Vestegnen.
- Det er ikke mig, der skal bestemme, hvem der skal købes ind, og hvem der ikke skal købes ind. Så det er nogen andre, du skal spørge det om.
En flot udlandskarriere
Brøndby-stjernen kan dog godt forstå, at Jens Stryger har valgt at komme tættere på Danmark.
Det blev nemlig næsten ti år uden for landets grænser for den nye Malmö-dansker.
- Han har haft en rigtig flot udlandskarriere, og jeg kan godt forstå, at han også gerne vil hjemad. Når man når til det stadie i ens liv og har været mange år i udlandet, så begynder Danmark lige pludselig at trække mere og mere.
- Det har været det samme for mig, som det har været det samme for Jens.
Daniel Wass og Jens Stryger kan dog trøste sig med, at der blot er 50 kilometer mellem Brøndby og Malmø.
32-årige Jens Stryger Larsen har fået en aftale med Malmö FF frem til udgangen af 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Malmö FF
3F Superliga


























