Brøndby satser stort på pokalturneringen i denne sæson.
Med en finale på Brøndby Stadion kan det ikke blive mere optimalt for Frederik Birks tropper forud for onsdagens første af to pokalsemifinaler, hvor de forsvarende mestre fra Silkeborg er modstanderen.
Det er første gang siden 2019, at Brøndby er i pokalsemifinalen. For seks år siden ramte de siden finalen, som de endte med at tabe til FC Midtjylland.
Nu skal Silkeborg ryddes af vejen, inden en finale i egen hule venter 29. maj.
Frederik Birk har foretaget tre ændringer på sit mandskab fra fredagens skuffende 0-0 opgør mod Randers.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilbage fra start er Daniel Wass, Yuito Suzuki og Jordi Vanlerberghe, der har siddet ude to kampe med rygproblemer.
Ud på bænken er røget Sean Klaiber, Benjamin Tahirovic og Clement Bischoff.
Det giver følgende startformation i en 4-2-3-1 opstilling for Brøndby:
Patrick Pentz – Jordi Vanlerberghe, Rasmus Lauritsen, Jacob Rasmussen – Sebastian Sebulonsen, Daniel Wass, Noah Nartey, Marko Divkovic – Nicolai Vallys, Yuito Suzuki – Mathias Kvistgaarden.
Silkeborg skifter to
Silkeborg kommer i en velkendte 4-3-2-1 formation, hvor Kent Nielsen har lavet to ændringer i forhold til søndagens skuffelse, hvor de tabte 0-2 til Lyngby.
Silkeborg må undvære en skadet Younes Bakiz. Derudover er Alexander Simmelhak røget på bænken. Det betyder, at Mads Freundlich og Tonni Adamsen er nye i startopstillingen.
Med fraværet af Bakiz ligger det til, at Anders Klynge rykker længere frem på banen.
Silkeborg har siden søndagens nederlag til Lyngby været i Helsingør, hvor de har forberedt sig på onsdagens pokalsemifinale.
Silkeborgs opstilling i en 4-3-2-1 opstilling:
Nicolai Larsen – Jens Martin Gammelby, Robin Østrøm, Pedro Ganchas, Andreas Poulsen – Mads Larsen, Pelle Mattsson, Mads Freundlich, Anders Klynge, Cullum McCowatt – Tonni Adamsen.
Der er kampstart kl. 18.30 på Brøndby Stadion. Kampen vises på Viasat Sport News.

Silkeborg IF
Brøndby IF
Betano Pokalen







































