Daniel Wass er blandt Kasper Hjulmands udvalgte, der skal prøve at spille EM-guldet til Danmark, og Valencia-manden har glædet sig til at gense sine landsholdskammerater.
Det er til trods for, at der er storrisiko for lejrkuller, når coronaboblen betyder, at landsholdsspillerne stort set ikke må have fysisk kontakt med omverdenen under turneringen.
Det udtaler han forud for landsholdets afrejse til træningslejren i Østrig.
- Det er positivt, at vi har det så godt med hinanden i landsholdslejren. Vi har et fedt sammenhold, og jeg har glædet mig helt vildt til at se de andre drenge igen. Det er klart, at man kommer til at savne familien, men FaceTime og Skype er opfundet, så man kan opdatere derhjemme.
Afsavnet af familien bliver også opvejet af stoltheden over at skulle spille EM på hjemmebane.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke kan se familien, men man spiller efter betingelserne. Sådan er det, og familien er selvfølgelig stolt og glad over, at jeg er med her. De er også ærgerlige, at de ikke kan se mig, men de kan komme ind og se kampen, og det er selvfølgelig en kæmpe oplevelse for dem at komme ind og se EM på hjemmebane. Det er en fed oplevelse lige så meget for mig, som det er for dem.
Wass var som bekendt ikke inde i landsholdsvarmen under Åge Hareide, men har dog nået hidtil 28 landskampe og var ligesom Kasper Schmeichel og Christian Eriksen også en del af truppen helt tilbage ved EM 2012.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Danmark































