2024-08-16 08:12:26

Wass: Vi skal være mere kyniske

Daniel Wass var skuffet over Brøndby ikke omsatte chancerne og kunne kun glæde sig over det gode spil før pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Warszawa
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 5. runde

FT

LEG

4 - 1

RAR

Brøndby spillede den bedste halvleg i lang tid. Måske i hele 2024.

Og så scorede de blot det mål, som Daniel Wass satte ind på straffespark, efter VAR havde sendt den cypriotiske dommer ud for til skærmen for at godkende straffesparket.

- Vi havde flere gode chancer og burde have scoret mere før pausen, hvor vi spillede rigtig godt, siger Daniel Wass.

Han håber, at Brøndby har lært noget af oplevelsen med de to kampe mod Legia Warszawa.

- Vi bør have lært, at det handler om at være kyniske. Legia var meget kyniske mod os. Det havde vel groft sagt fire chancer og scorede fire mål i de to kampe, mener Daniel Wass, der var meget ærgerlig over, at Brøndby lukkede hjemmeholdet ind i kampen med udligningen kort før pausen.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Wass: Vi skal være mere kyniske
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Inden da havde de intet haft. Patrick Pentz havde været arbejdsløs det meste af første halvleg.

- Vi havde også gode muligheder efter pausen, hvor vi vidste, at de ville satse på kontraangreb, siger Daniel Wass, der mentalt havde indstillet sig på at sparke straffespark for anden gang, da dommeren blev sendt ud til skærmen for at se.

VAR mente, at der var straffespark mod Yuito Suzuki, men den cypriotiske dommer underkendte VAR. Og så måtte Daniel Wass spille lidt videre, indtil han blev pillet ud.

Det lignede en mærkelig udskiftning. For rutinerede Wass havde spillet en strålende kamp. Han havde ledet Brøndby på fornem vis fra sin centrale position. Og han virkede ikke træt.

Daniel Wass lignede heller ikke en mand, der var enig i udskiftningen efter 74 minutters spil.

- Det er træneren, der bestemmer, siger Daniel Wass med et lumsk smil.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 5. runde

FT

LEG

4 - 1

RAR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce