10
Miguel Britos har de seneste syv sæsoner spillet i Serie A, men nu går turen videre for forsvarsspilleren fra Uruguay. Efter tre sæsoner i Bologna og fire i Napoli vender han snuden mod England.
Her har Britos skrevet under på en treårig kontrakt med Premier League-oprykkerne Watford. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
30-årige Britos, der kan spille i midterforsvaret eller på venstre back, kommer med erfaring fra 138 kampe i Serie A. Han er kendt som en særdeles hårdfør spiller, der ofte trækker advarsler for hårde tacklinger.



Watford
SSC Napoli
Premier League
Serie A































