Championship -WBA køber Thomas Franks Brentford-anfører
2019-07-27 13:28:42
Foto: Getty Images

WBA køber Thomas Franks Brentford-anfører

Brentford-anfører Romaine Sawyers forlader klubben til fordel for West Bromwich, hvor han har underskrevet en treårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

West Bromwich har købt Romaine Sawyers hos Brentford og givet ham en treårig kontrakt med mulighed for at forlæge den med yderligere ét år. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

27-årige Romaine Sawyers var en vigtig del af Thomas Franks Brentford-mandskab i den seneste sæson, hvor midtbanespilleren spillede 46 kampe i alle turneringer og var holdets anfører.

Brentford har dog forstærket midtbanen til sæsonen, hvor blandt andre Mathias Jensen og Christian Nørgaard er kommet til Championship-mandskabet.

Nu har man givet slip på Romaine Sawyers, der startede sin professionelle karriere hos West Bromwich, hvor han dog aldrig nåede en kamp for førsteholdet.

- Det her er det hold, jeg altid har ønsket at spille for, og jeg er lykkelig for, at jeg nu får chancen. 

-Jeg forlod klubben som en dreng med et potentiale, og nu kommer jeg tilbage som en mand, der er blevet moden som spiller, siger Sawyers til klubbens hjemmeside.

Hos West Bromwich bliver Romaine Sawyers holdkammerat med Kenneth Zohore.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce