Ulisses Garcia har kun spillet en enkelt kamp for Werder Bremen i denne sæson, og venstrebacken bliver nu sendt en tur til FC Nürnberg, hvor han skal tilbringe resten af sæsonen på en lejeaftale.
Den 21-årige schweizer kom til Werder Bremen i sommeren 2015 og fik en god start på sit ophold hos tyskerne.
Han spillede således fra start i de første fem Bundesliga-kampe. Derefter løb han ind i en skade, og netop skader kom til at præge resten af den første sæson i Bundesligaen.
Siden da har han aldrig fundet tilbage til en status som stamspiller, og nu ryger han altså en tur på leje.
Hos FC Nürnberg skal Ulisses Garcia gøre sig i den næstbedste tyske række.


Nürnberg
Werder Bremen
Bundesliga




























