


Lørdag aften var der gang i Allsvenskan, og her skulle IK Sirius dyste mod Degerfors.
Inden kampen lå Degerfors lige akkurat over stregen med 14 point, hvor IK Sirius lå blot to pladser ovenover på deres 11.-plads.
IK Sirius havde ny mand med i startelleveren, da danske Wessam Abou Ali fik sin debut i det svenske.
Abou Ali havde netop skiftet Vendsyssel FF ud med IK Sirius for blot et par dage siden, og han skulle heller ikke bruge lang tid på banen før han fik nettet til at blafre.
Efter 17 minutter kombinerede IK Sirius sig op gennem Degerfors' venstre side, og efter at have søgt ned i banen for at agere opspilsstation tog Abou Ali plads i feltet.
Her sendte Tashreeq Matthews et indlæg ind i boksen, og her kunne Abou Ali stange udeholdet i front.
Bolden tog en flot bue, som var lige akkurat udenfor Degerfors-keeperens rækkevidde.
I det 41. minut forsøgte Degerfors at spille bolden ud fra et målspark, men da bolden havnede for fødderne af Johan Martensson, kunne Daniel Stensson stjæle bolden, og han satte i løb mod mål.
Et par hurtige træk og så sparkede midtbanemanden på kassen. Med et stenhårdt hug i det korte hjørne satte Stensson IK Sirius på 2-0, som også var stillingen ved pausen.
Efter pausen fortsatte IK Sirius-dominansen, og i det 54. minut blev det 3-0.
Målet var symptomatisk for kampen, for IK Sirius kombinerede sig med et par flotte førstegangsafleveringer sig igennem Degerfors-forsvaret, og pludselig var Joakim Persson fri foran mål.
Alene igennem mod Sondre Rossbach i målet svigtede angriberen ikke og satte køligt bolden i mål til 3-0.
Herfra stilnede kampen en smule, og blandt andre Abou Ali blev udskiftet.
3-0-stillingen holdte hele vejen til slutfløjt, og Wessam Abou Ali kan slutte dagen af med en drømme-debut med både mål og tre point.


Degerfors
Sirius
Allsvenskan


























