West Ham henter nyt blod til midtbanen.
Championship-klubben har købt Arne Engels i skotske Celtic, hvor han har spillet siden 2024.
Den 22-årige midtbanespiller har fået en kontrakt til 2031 med en option på yderligere et år, og Engels ser frem til at trække West Ham-trøjen over hovedet.
- Det er fantastisk at være her. Jeg er begejstret og glæder mig utroligt meget til at komme i gang, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et virkelig spændende projekt at blive en del af – at forsøge at vende tilbage til Premier League. Det er det store mål, fortsætter han.
Klubberne oplyser ikke prisen på handlen, men ifølge Sky Sport betaler West Ham 22 millioner pund, cirka 192 millioner danske kroner, for belgieren.
Arne Engels, der står noteret for fire landskampe, nåede 100 kampe, 17 mål og 22 assists for Celtic.

West Ham
Championship


































