




Real Betis kæmper endelig med i toppen af La Liga på en tredjeplads med 33 point.
Holdet fra Sevilla er inde i en fantastisk stime, og med en sejr i søndagens svære udekamp mod Athletic Bilbao kunne de spille sig seks point foran overraskelsen fra Rayo Vallecano på fjerdepladsen.
At vinde på San Mames i Baskerlandet er dog aldrig nemt, og det viste Inaki Williams hurtigt. Efter tre minutter holdt han sig onside og kom alene igennem.
På friløberen lagde han bolden ind langs jorden til kæmpe jubel for hjemmepublikummet. Williams har altid haft et stort potentiale, men slutproduktet har manglet. Det gjorde det dog ikke her.
Brandvarme Betis svarede igen ved brandvarme Juanmi, som er i sit livs form. En bold blev headet på tværs af målet, hvor spanieren nemt kunne sende sit 11 sæsonmål i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg var Betis igen på spil. William Carvalho lagde bolden skråt tilbage i feltet. Her kom Nabil Fekir til og smækkede bolden op under overliggeren til 2-1.
Williams’ scoring i første halvleg havde i den grad givet ham vinger. Med 20 minutter igen blev han sendt i dybden, og selvom vinklen var spids, så hakkede han bolden ind i hjørnet via den ene stolpe. En fremragende scoring.
Jublen blev total for baskerne, da de tog deres første sejr i næsten to måneder med et minut igen. Oscar de Marcos tog chancen på kanten af feltet. Skuddet tog en stor afretning og sejlede ind i det lange hjørne til 3-2.
Kæmpe forløsning for hjemmeholdet, der endelig tog en sejr efter en lang tørke. Betis derimod tabte et vigtigt skridt i toppen.
Nu er der nemlig fire point op til Sevilla på andenpladsen, mens Real Madrid er ni point foran på førstepladsen – med en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Athletic Club
Real Betis
La Liga


































