Fire minutter i marts mod Portugal i Nations League er senest Jonas Wind har været en del af den danske landsholdstrup.
Nu er han tilbage i varmen, efter Kasper Dolberg er ude med en skade.
Landstræner Brian Riemer udtog ham som en af fem nye spillere til de forestående to kampe mod Belarus og Grækenland i næste uge.
Og det har landstræneren gjort af en simpel grund.
- Jonas er meget dygtig til at spille i de små rum, han er god mod en lavtstående modstander. Og så er han god mod de hold, hvor vi har bolden meget.
- Derfor tror jeg, Belarus kampen ligger godt til ham, siger Brian Riemer.
Han fik ved selvsyn set Jonas Wind i kamp i weekenden, da han var forbi Wolfsburgs hjemmekamp mod Leipzig, som gæsterne vandt med 1-0.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Jonas Wind har haft en vanskelig sæsonstart i Wolfsburg, hvor han i weekenden spillede fra start for første gang i sæsonen.
Forud for det var han blot blevet indskiftet i to kampe.
Jonas Wind har kontrakt med Wolfsburg frem til næste sommer.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Danmark






























