Wrexhams Jacob Mendy er blevet udtaget til det gambiske landshold.
Det har skabt glæde hos backen, som for første gang skal repræsentere sit land efter en stor sæson i Wrexham-trøjen.
- Jeg er overlykkelig og meget stolt, men det faktum, at mine venner og familie er stolte, gør mig endnu gladere.
- Det betyder meget for mig, da jeg for tre-fire år siden aldrig ville have forestillet mig at spille for mit land, og det viser bare, hvordan hårdt arbejde kan belønne sig selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det viser, at jeg er på rette vej, og jeg ønsker ikke, at det bare skal være én udtagelse, jeg ønsker, at der skal være mange flere i fremtiden, siger Jacob Mendy til klubbens hjemmeside.
Det er en vigtig kamp, som Mendy bliver en del af, da Gambia skal op imod Sydsudan i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.
Her skal han spille sammen med flere Superliga-kendinge, da AC Horsens' James Gomez og OB's Yankuba Minteh også er udtaget.
Desuden er Vejle Boldklubs Hamza Barry også med for Gambia.

Wrexham
Gambia


































