Nicolo Zaniolo skal til lommerne.
Den tidligere italienske landsholdsspiller var 26. maj involveret i tumult i forbindelse med en ungdomskamp mellem Fiorentina og Roma.
Det koster nu en bøde på 15.000 euro, oplyser det italienske fodboldforbund i en pressemeddelelse. Bøden svarer til cirka 110.000 danske kroner.
Her fremgår det, at Zaniolo efter kampen var gået ind i Romas omklædningsrum. Her skulle Zaniolo have givet Roma-spilleren Mattia Almaviva en lussing, hvorefter han skubbede til Romas Marco Litti.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge en lægeerklæring førte det til fysiske skader på sidstnævnte.
Tilbage i maj reagerede Zaniolo på hændelsen via et kort statement på Fiorentinas hjemmeside.
Her udtalte han, at han efter eget udsagn valgte at forlade Romas omklædningsrum, så situationen ikke udviklede sig. Læs mere her.
Nicolo Zaniolo var i sidste sæson udlejet til Fiorentina. Han har en fortid på Romas førstehold.

Fiorentina
Roma
Serie A
































