2025-09-24 09:00:00

Zorniger byttede ni: Vi havde fire kramper

OB-cheftræner Alexander Zorniger stillede primært med spillere fra anden række til tirsdagens pokalkamp mod Sundby, og tyskeren synes, reserverne slap fint fra opgaven, mens der dog bestemt stadig er plads til forbedring.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Sundby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SUN

0 - 3

OB

28'
01
Jona Niemiec
Mål
75'
02
Noah Ganaus
Mål
85'
03
Elias Hansborg-Sørensen
Mål

Det var et anderledes OB-hold, der tirsdag aften troppede op til pokalbold på Amager.

Forud for udekampen mod Sundby fra CampoBet 3. division havde cheftræner Alexander Zorniger nemlig valgt at skifte hele ni af de startende fra weekendens 3F Superliga-kamp mod Fredericia.

James Gomez, Marcus McCoy, Magnus Andersen, Elias Hansborg og William Martin var nogle af dem, der fik lov at vise sig frem i fynboernes 3-0-sejr.

Zorniger fortæller, at den store udskiftning på holdkortet blandt andet skyldtes, at flere OB'ere var godt og grundigt ødelagte efter seneste ligarunde.

- Det var ikke for at se dem (de unge, red.). Det var ikke en prøvetræning. Det var ikke en venskabskamp. Vi vidste, vi så ind i en svær kamp, for søndag havde vi fire spillere, der af forskellige årsager havde kramper, fortæller Zorniger til Bold og den øvrige presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Zorniger byttede ni: Vi havde fire kramper
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi har brug for en solid rygrad af spillere på holdet, og så kan vi måske inkludere én eller to af de spillere, der lige nu står i anden række (fremadrettet, red.).

- Jeg er nødt til at tage en beslutning i situationer som denne, og jeg tog en beslutning om, at vi burde være gode nok til at slå et hold fra den fjerdebedste række.

- Det gjorde vi, og det var der ingen spørgsmålstegn ved. Jeg ved ikke, om de havde en målchance, lyder det fra Zorniger.

Den største OB-stjerne, Fiete Arp, kom ikke i spil tirsdag aften og måtte i stedet overvære hele kampen mod Sundby fra bænken.

Det var ganske planlagt, lyder det fra Zorniger, der samtidig giver en status på et par andre profiler i truppen.

Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Han kunne have spillet. Det var kun, hvis det havde været virkelig nødvendigt. Vi havde Adam (Sørensen, red.) ude med en skade, og vi lod Bürgy sidde over på grund af nogle problemer, men vi forventer at have holdet tilbage på søndag.

- Det har vi brug for lige nu. De (mange nye spillere, red.) gjorde det fint, men der er et par skridt at tage for flest af de spillere, der var på banen i dag.

Én af blot to gengangere i OB's startopstilling til kampen mod Sundby var Rasmus Falk, og ham kan du læse en reaktion fra her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SUN

0 - 3

OB

28'
01
Jona Niemiec
Mål
75'
02
Noah Ganaus
Mål
85'
03
Elias Hansborg-Sørensen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce