



OB løb med sejren, da FC Fredericia og OB krydsede klinger fredag aften i 3F Superligaen.
Undervejs i opgøret blev Jann-Fiete Arp tildelt en advarsel, hvilket betyder, at tyskeren ikke er til rådighed, når OB tager hul på forårssæsonen med en kamp mod AGF.
Det var cheftræneren for OB, Alexander Zorniger, dog ikke opmærksom på, da han mødte pressen efter kampen.
Og Fiete Arp vil jo ikke være til rådighed, når forårssæsonen starter…
- Hvorfor? Han skulle have seks point. Får man seks point for et taktisk frispark?
Det tror jeg!
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men gutter, det er jo… Jeg har en meget klar generel holdning til disse point, som ingen andre lande bruger.
- Ingen ved, hvornår man er ude. Hvis man havde haft fire gule kort, og man så havde fået det femte, så er man ude.
- Nu bliver det i stedet et spørgsmål, om man får fire point eller seks point.
- Og jeg sviner ikke DBU til nu, da man har en masse gode regler i Danmark, men på et tidspunkt må de overveje, hvorfor ingen andre gør brug af denne regel, udbryder Alexander Zorniger over for Bold og resten af den fremmødte presse.
Jann-Fiete Arp vil dog stadig have muligheden for at spille i de næste par kampe, når OB skal forsøge at spille sig videre i Oddset Pokalen, når man møder førerholdet fra AGF over to opgør.
Den første kamp spilles i Odense torsdag den 11. december, mens returopgøret spilles blot tre dage senere i Vejlby.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
OB
FC Fredericia
3F Superliga





































