



Aalborg Portland Park dannede søndag eftermiddag ramme om en bundkamp mellem AaB og Middelfart i Betinia Ligaen.
Det var en direkte duel mellem ligaens to bundhold, og her lykkedes det hjemmeholdet AaB at slå tilbage efter 1-5-nederlaget mod Aarhus Fremad.
Den nordjyske jubel lod dog vente på sig.
Første halvleg bød ikke på scoringer, og derfor blev spillerne sendt til pause med en pibekoncert.
Kort inde i anden halvleg lykkedes det AaB at komme på måltavlen.
Scoringen kom efter et farligt indlæg i højre angrebsside, hvor Middelfart-målmand Casper Radza kom dårligt ud af sit mål. Det forstyrrede forsvarer Mads Greve, som endte med at sende bolden i eget net.
Artiklen fortsætter efter billedet

Knap 20 minutter før tid fordoblede AaB. Opskriften var den samme. Igen slog hjemmeholdet til efter et indlæg fra højre, hvor Kelvin John til sidst prikkede bolden over stregen i et tomt mål.
Kort efter var John igen på spil, da han fra kanten af feltet trak ind i banen og flot sparkede bolden over i det lange hjørne til 3-0.
I tillægstiden blev ondt værre for gæsterne, da indskiftede Valdemar Møller iskoldt driblede forbi målmand Radza og til sidste lagde bolden i nettet til slutresultatet 4-0.
Med sejren rykkede AaB op som nummer otte i Betinia Ligaen. Middelfart er fortsat på sidstepladsen. Du finder stillingen her.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere

AaB
Middelfart Boldklub
Betinia Liga


































