Der er lige nu gang i en vindblæst oprykkerstrid på Autocentralen Park i Kolding, hvor det udsatte møde mellem Kolding og B.93 spilles.
Siden fredagens aflyste brag er der kommet varme i banen, men der er stadig nogle af Kolding-spillerne, der ikke er varme foran kassen.
En af dem var Jacob Vetter, som formentlig vil ligge vågen i nat, hvis ikke det bliver til en Kolding-sejr.
Således fik den 25-årige back en gylden mulighed, da han efter et hjørnespark fik kæmpet sig helt fri en halv meter fra mål.
Til trods for at være helt umarkeret med et tomt mål fik Vetter aldrig træf på bolden, og til B.93-keeper Michael Falkesgaards store lettelse fløj bolden højt over.
Dermed var stillingen fortsat 0-0, da de to hold gik til pause.
Målet kan ses lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

B.93
Kolding IF
Betinia Liga
































